fbpx

Services

Services2018-06-20T17:32:47+00:00

Har du et projekt vi kan hjælpe med?

Få tilbud nu

vores tjenester

Kantbukning/kantpresning

Ved hjælp af kantbukning kan du forme metalplader til emner eller beslag med vinkler og hjørner. Du kan faktisk minimere svejsningen ved at bukke eller presse et emne i stedet for at svejse det. Dermed forstærker du også emnet. Metalpladerne formes ved hjælp af presseværktøjer og et kraftigt tryk gør, at du får den ønskede vinkel på emnet.

Du kan få emnet laserskåret ud i en hvilken som helst form og så få bukket det, så du får lige den ønskede form og vinkel.

Du kan også spare på materialetykkelsen og stadig bevare en stærk konstruktion, hvis metalemnet bukkes frem for at svejses.

Vi kantbukker plader på op til 3000mm med vores 100 tons Guifil, men kan også bukke emner på størrelse med en tændstikæske.

Er du i tvivl, om kantbukning eller svejsning passer bedst til dit projekt, så kom ind forbi med dine tegninger eller ideer, så finder vi den løsning, der passer til dit behov.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud vedrørende dit projekt. Vi konstruerer prototyper men laver også serier af emner.
2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Svejsning i stål

Vi tilbyder svejsning i sort stål, også kendt som CO2-svejsning.

Andersens Steel Company har 7 års erfaring inden for svejsning i stål. Det gælder flere forskellige svejsetyper. Fortrinsvis bruger vi CO2-svejsning, når vi svejser i stål, da det er en af de hurtigste måder at svejse på uden at gå på kompromis med resultatet.

Svejsning med rørtråd er også en mulighed. Rørtråden har den fordel, at når den er indstillet korrekt, så er det kun en “slagge”, der skal rengøres og sprøjt minimeres. Når vi snakker rørtrådssvejsning i stål med krav og større a-mål (svejsesømmens størrelse ved kantsømssvejsning), vil det være en fordel at have en massiv bundstreng og en fluxfyldt dækstreng.

TIG-svejsning bruges også meget til svejsning i stål. Den lidt langsommelige svejsemetode er yderst effektiv til at opnå en høj finish.

Vi har også erfaring med elektrodesvejsning, som bruges til montage. Det er en langsommelig proces, men til gengæld er den yderst effektiv udendørs, hvor vejr og vind spiller ind.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på dit projekt. Vi konstruerer prototyper men laver også serier af emner.
2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Svejsning i rustfri stål

Lokalerne hos Andersens Steel Company er indrettet efter rustfri konstruktioner, og i den forbindelse vi er meget omstillingsparate.

Vi udfører hovedsageligt svejsning af rustfri stål med TIG, som er den mest brugte metode at svejse i rustfri stål med, men vi svejser også med CO2, der har rustfri tråd i. Det er en hurtigere måde at svejse på, men det er helt op til kunden, hvad de ønsker. Vi giver altid en anbefaling baseret på tidshorisont og emne.

Er du i tvivl, om svejsning med TIG eller rusfri tråd er det bedste til dit projekt i rustfri stål, så tag kontakt og få vores vurdering og et uforpligtende tilbud.

Hos Andersens Steel Company har vi mange kunder inden for fiskeopdræt, og det kræver til tider, at vi kommer ud til dambrugene og svejser. Der bruger vi rustfri elektroder, som fås i alle størrelser.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud vedrørende dit projekt. Vi konstruerer prototyper men laver også serier af emner.
2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Svejsning i aluminium

Der findes flere forskellige svejsemetoder, men TIG-svejsning er klart den flotteste. Det er en lidt langsommere metode, men her får du en virkelig flot finish. Man kan både svejse i almindeligt stål, rustfrit stål og aluminium og f.eks. kobber, så TIG-metoden er ganske alsidig.

Vi konstruerer prototyper men laver også serier af emner. Emnerne konstruere vi selv i design-programmet Inventor og så har vi et stærkt netværk og trække på til opgaver med laserskæring og CNS-bearbejdning.

Typiske opgaver inden for svejsning i aluminium: Emner til fiskeopdræt – biogasanlæg – kølesystemer

Kontakt os for et uforpligtende tilbud vedrørende dit projekt.
2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Valsning

Valsning vil sige at gøre en metalplade rund. Det kan være til et drikketrug til dyr, eller hvis du skal have lavet et rør i metal. Ved hjælp af vores profilvalse, kan vi også lave bukkeradius på et metalrør. Det vil sige, at man kan benytte denne metode i stedet for at svejse. På den måde får du et helt glat rør uden svejsede sammenføjninger. Denne metode anvendes f.eks. til at lave gelænder på en terrasse eller gelænder til en trappe.

Hos Andersens Steel Company har vi også mulighed for valsning af plader og rør. Pladevalsning anvendes til pladeemner, der skal være runde som rør eller blot have en runding af emnet.

Vi har en valse til rustfri emner, der kan tage emner op til 1500×6,5mm. Den trækker på alle 3 valser, hvilket sikrer høj finish. Derudover har vi også en lille vvs-valse til tyndplade emner.

Og så har vi en Zopf 1119r profilvalse med POM-hjul hovedsageligt til valsning af rør i forskellige dimensioner.

Til det sorte stål har vi en Kumla/Backteman 1000×5 valse.

Er du i tvivl, om dit hvordan dit projekt skal svejses eller om det skal valses, så kontakt os for et uforpligtende tilbud på din opgave. 2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Plastsvejsning

Plastsvejsning er at sammenføje plastiske materialer og er et af de nyeste tiltag hos Andersens Steel Company. Flere af vores kunder efterspørger plastsvejsning, så det er et marked, vi er begyndt og bevæge os ind på.

Vi bruger Leister håndapparat med varmluft til plastsvejsning. Men vi har også mulighed for at svejse med en extruder, der svarer lidt til stålverdenens CO2-svejser.

Plastsvejsning er en billig og solid måde og fabrikere emner på, og man ser det anvendt i stadig højere grad. Man kan for eksempel plastsvejse en kofanger, der har fået et hak eller samle et plastrør ved hjælp af plastsvejsning.

Typiske emner, der plastsvejses: tanke, beholdere, kar, kofangere og rør.

Er du interesseret i at vide, om dit projekt kan plastsvejses, så kontakt os for et uforpligtende tilbud på:
2460 0425 – Ca@Andersenssteel.dk

Seneste arbejde

Få et tilbud i dag

Udfyld og send din forespørgelse her. Eller ring 24600425

FORNAVN *
EFTERNAVN *
EMAIL ADRESSE *
TELEFONNUMMER

EMNE

Hvordan kan vi hjælpe?

RING NU
Translate »

Call Now