Har du spørgsmål? Ring idag på
24 60 04 25
Har du spørgsmål? Ring idag på
24 60 04 25

Christian har overtaget Maskinfabrikken MA-Tech

Artikel fra Vejle amts folkeblad 5/9-2017

Christian Andersen er sprunget ud i livet som selvstændig med overtagelsen af Maskinfabrikken MA-Tech.

Egtved: 1. september overtog Christian Andersen, der er indehaver af Andersens Steel Company, Maskinfabrikken MA-Tech på Lergårdvej 5 i Egtved.

For Christian Andersen er det starten på en helt ny epoke i hans liv, som selvstændig på fuld tid. Forhenværende indehaver af Maskinfabrikken MA-Tech, Leif Juhl Pedersen, glæder sig over, at det er Christian Andersen, som har overtaget virksomheden.

- Det er vigtigt at vide, at man videregiver sin virksomhed til en, der både kan tage ansvar og er dygtig til sit fag, siger Leif Juhl Pedersen, der siden januar har haft Christian Andersen ansat i virksomheden.

Flere års erfaring
31-årige Christian Andersen, der er opvokset i Egtved, men nu bosat i Ågård, er oprindeligt uddannet landmand og senere klejnsmed.

Han har syv års erfaring indenfor stålindustrien og har været certifikatsvejser i fire år.

- Jeg har svejset alt fra dele til vindmøller, fodertrug og Lido caféens køkken, og for nyligt har jeg svejset dele sammen til den nyopbyggede jernbanebro ved Gravens i samarbejde med Finn Nygaard fra Nygaard Smedie i Vester Nebel, fortæller Christian Andersen

Hidtil har Maskinfabrikken MA-Tech især specialiseret sig indenfor kleinsmedopgaver og nicheopgaver for virksomheder med fiskeopdræt. Det vil fortsætte med Christian Andersen ved roret.

https://vafo.dk/artikel/christian-har-overtaget-maskinfabrikken-ma-tech


Skriv en anmeldelse af os på​ Facebook



Andersens Steel Company - Lergårdvej 5,6040 Egtved
Telefon: +45 22 39 90 25
ca@andersenssteel.dk